Novas Side
Novas Liv og Levned

       Nova fortæller om sin barndom og ungdom:
    Hej, jeg hedder Nova. Jeg blev født 22 november 2002, så jeg var absolut familiens yngste medlem på det tidspunkt. Siden er der jo kommet flere hvalpe til i familien.

    Min hundefar kender jeg ikke navnet på, selv om han bor i Dragør; men han er en Labrador Retriever. Min hundemor, Mucha, er en blanding af Schæfer, Border Collie og Karelsk Bjørnehund, og er født i Gilleleje, selv om hun nu bor i Dragør, ligesom mig og min nye familie. Jeg har 6 hundesøstre og en hundebror, som nu alle er flyttet hjemmefra.
         
Nova nærmer sig de 3 år i 2005.

Det er mig med blissen midt i billedet. Vi er vist kun 1 uge gamle.

Her ligger jeg på bordet til højre hos min første menneskefamilie.

Her sidder jeg trygt hos Henriette i en alder af ca. 4 uger.

Og UHA, højt til vejrs, la' vær' me' det!

    Der er taget rigtigt mange billeder af mig; men de første lod vente lidt på sig, idet de ikke var digitale. Min mor lovede dog at låne et digital-kamera, så vi kunne tage rigtigt mange billeder, når jeg foldede mig ud for fuld tryk. Det gjorde jeg nemlig flere gange om dagen, så det kunne da være sjovt at se på denne side ! Ikke også ... ?
    Så lykkedes det, så her kommer nogle flere. Her er jeg vokset og vejer 9 kilo og er næsten 3 mdr gammel.
Her er jeg fotograferet på fars plads.
Spisende min egen mad af den fine nye skål.
Den lille søde tiggeprinsesse      
Hvad er det mon for en grøntsag ?

Her er jeg i mit første hundehus, nærmest et sommerhus.

På opdagelse i haven.

Hvordan står man fint?

Træt på mors plads.

Fars lille kælepotte.

Der er nu alligevel tryggest hos far.

Man skal vel være med, hvor det foregår.

Mon far nu bygger mit hundehus ordentligt.

Leger med Henriette, Casper og Frederikke i haven.

Og så blev jeg (vi ?) træt igen igen.

Her er jeg nu fyldt 1 år, vejer 26 kg og er 55 cm høj. Jeg er blevet en lidt mere rolig unghund; men kan dog stadig finde på nye narrestreger, såsom at bide gennem hegnet og tage en luftetur uden snor (og forældre), ovenikøbet 2 gange . . .

Herefter kommer der fra tid til anden flere billeder fra min, Novas, ungdom:

Leger i sneen med Henriette som jeg har kendt lige siden, jeg var en lille bitte (sød) hvalp.

Træt efter en god dag på besøg hos Henriette og Casper i Slimminge.

Her skriver vi så november 2006. Jeg er næsten 4 år gammel og har lige gennemgået en større underlivsoperation, idet jeg fik underlivsbetændelse, så nu kan jeg desværre ikke selv få nogen hvalpe; men det er da godt, at Pernille og Henriette, mine elskede mennesker, klarer den side af sagen for mig.       
    Så er jeg her i april 2007 4 ½ år gammel, vejer over 30 kg, hvilket min dyrlæge siger er for meget; men har det iøvrigt meget godt.
    Mine forældre og alle mine andre mennesker  har forkælet mig meget, hvorfor jeg som tak gerne overfaldt dem med kærtegn, når jeg så dem her, hvor jeg bor.


Her er jeg på tur til stranden med mor og far.

og med den smukke Øresundsbro i baggrunden.

Jeg fyldte 7 år d. 22 november 2009, så her slutter min lille fortælling om min barndom og ungdom. Der vil dog stadig dukke billeder op af mig i familiens Fotoalbum.

NB... Jeg er nu snart 10 år gammel her i 2012, og jeg er ved at blive lidt gråhåret. Alligevel er jeg stadig i god form og har det godt ifølge min rare dyrlæge !

NB...NB... I 2014 er jeg snart 12 år gammel og er begyndt at mærke lidt slidgigt i mine skuldre; men med lidt medicin har jeg det alligevel helt fint.

Jeg elskede mad og lufteture og var også dygtig til at være alene hjemme og passe på hjemmet, indtil jeg d. 14 juni 2014 forivrede mig for at gø af posten og kom til skade med mit venstre bagbens knæ, så nu skal jeg tage den med ro, får kun få og korte lufteture og er blevet sat på slankekur. Surt !   

I 2015 er mit ben kommet så meget i orden, at jeg har genoptaget mit gamle, livlige liv. Det med slankekuren er meget svært, selvom dyrlægen siger hver gang, at NU skal jeg tabe mindst 5 af de 34 kg. Ellers har mor genoptaget de lange ture hver dag, hvor jeg rigtigt hygger mig, så jeg håber jeg holder et par år endnu...

I 2016 i efteråret kom jeg igen til skade med hoved og ben; men en rar dyrlæge kom hjem og undersøgte mig, skrev noget medicin ud, som jeg pligtskyldigst spiste, og kort tid efter havde jeg det igen rigtigt godt og går nu ture igen dennegang dog med far, idet mor blev syg i sommer. Senere  i 2017 da mor var rask igen, kunne både far og mor skiftesvis luftes af mig, så nu hygger vi os igen alle tre.

I marts 2017 var jeg igen ude hos den rare dyrlæge og havde mit helårs eftersyn. Det gik rigtigt godt, og jeg havde sandelig tabt et par kilo, så nu er jeg fit til ture de næste par år; hvis jeg ellers passer lidt på.

I løbet af sommeren 2017 blev jeg mere gigtplaget, så min ture blev lidt kortere, og jeg blev transporteret i bil til mine yndlingssteder.

Men i september var den helt gal med min lever og min gigt, så vi alle tre besluttede, at nu kunne det være nok med al den sygdom, som gav mig store smerter. Dyrlægen blev kontaktet for at komme hjem hos mig og afslutte mit eventyrlige liv 14 år og 10 mdr, efter jeg blev født. 

Dagen oprandt med solskin, hvor jeg kunne hvile mig i haven, efter at være blevet forkælet med mad og drikke til overflod i 2 dage. Dyrlægen ankom kl. 1330, gav mig en sprøjte, så jeg faldt i søvn i mors arme, hvorefter dyrlægen gav mig dødssprøjten, så jeg nu er i hundehimmelen sammen med Yoyo og mange andre hunde. (se også billederne) 

Mange kærlige hilsner og knusen og slut fra Nova. Vuf !

Her er jeg ved at falde i søvn i mors arme.
Novas sidste hvilested
Efter Nova kom i hundehimlen, blev hun kremeret og begravet på yndlingsstedet i hjørnet af haven.